Referencer

På denne side kan du se tilbagemeldinger fra forskellige forløb, jeg har deltaget i.

Da jeg startede med at snakke med dig, vidste jeg ikke hvad jeg selv mente om ret mange ting. Alle spørgsmål du stillede svarede jeg ”det ved jeg ikke”.  Da du en dag sagde at jeg ikke måtte sige ”det ved jeg ikke” eller ”pas”, var jeg på den, og var nød til at begynde at tage stilling til mit liv og de ting jeg nu bokser med. Stille og roligt begyndte jeg at finde ud af hvad jeg ville, og hvad jeg mente om hvad der skete i mit liv. Stille og roligt er jeg blevet mere og mere selvstændig og tør flere og flere ting, og kaster mig ud i projekter jeg ALDRIG havde gjort for 2 år siden.

Du har altid haft tid til at tage de ting der var i nuet, og først når det var på plads, begyndte vi at arbejde med ting der hører fortiden til.

Alt i alt kom jeg ind af døren uden at vide hvad jeg mente eller ville i livet, og går ud af døren som en der ved hvad hun vil med sit liv og ved hvad hun mener”

Malene, 22 år


“Hej Jesper. Jeg skriver lige noget om samtalerne med dig.

Jeg vil ærligt indrømme at det egentlig var min kone, som satte det hele i gang. Hun var ikke tilfreds med ægteskabet,så derfor ringede vi til dig. Vi blev godt modtaget og selv om jeg var modstander af, at blande andre ind i vores forhold, gik det rigtig godt.

Vi kom også til at snakke om mit arbejde som ejer af en forretning. Den kører rigtig godt og giver fin overskud, men det var træls og stressende at personalet tit sagde op. – Min kone sagde, at jeg var for hård, men det mente jeg nu ikke. –   Efterhånden som vi fik det bedre i vores parforhold, tog jeg et par samtaler med dig, for at se om der var noget jeg kunne gøre anderledes i butikken. Selv om jeg helst ikke vil indrømme det så er der sket en stor ændring. – Personalet er blevet gladere og de siger ikke op og jeg har fået mere tillid til dem og kan slappe mere af uden at det gå ud over kvaliteten. Det var ikke svært at snakke med dig om tingene. Du er åben og nysgerrig og god til at se muligheder som jeg kunne bruge, det er jeg glad for nu”

Søren 36 år, butiksejer


“Heldigvis tog vi mod til at kontakte Jesper, som vi fik anbefalet af nogle venner. – Vi havde mistet gnisten og var mest af alt hinandens fængsel og på randen af en skilsmisse. – Det eneste der holdt os sammen var børnene og vore familier. Allerede fra første samtale skete der en forandring. Jesper mødte os med tillid og anerkendelse, lyttede og hjalp os tålmodigt til at finde kernen i vore frustrationer og hjalp os til igen af høre, hvad den anden sagde. Et ganske lille lys blev tændt, og det er vokset lige siden, til stor glæde for os alle. Selvfølgelig har vi selv knoklet med at med tingene, og er blevet bedre og bedre til at overholde de små aftaler vi, med Jespers hjælp, lavede undervejs, men uden Jespers faglige og personlige indsigt, var det ikke sket. – og tak også for tilpas humor og lethed”

Susanne, 39 og Peter, 41


”Livsforvandlende…

Det er sådan, jeg vil beskrive mit forløb hos Jesper. – Jeg har gennem samtaler med Jesper oplevet at blive hørt, forstået og at blive hjulpet til en større forståelse af mig selv og de områder i mig, jeg søgte hjælp til at få sat på plads.                                                                            Jesper har haft en fantastisk evne til at opfange, hvad roden til mine vanskeligheder har været, og han har været en stor hjælp for mig til at få løsnet op for disse. Dels ved hjælp af den person han er og de tanker, han har delt med mig om min situation, og også ved hjælp af de redskaber jeg har fået med mig gennem samtalerne med ham.                                                        Jesper har evnet at give mig professionel hjælp som psykoterapeut, samtidig med at han har mødt mig som (med)mennesket Jesper”.    

Suzette, 47


“Hej Jesper. – kort fortalt så er du professionel med hjertet på rette sted”

Morten, 37 år, revisor


”Efter at have snakket (og mailet) med Jesper, har jeg fået et meget bedre indtryk af hvordan man egentlig behandler andre mennesker godt og hvor mine grænser går og hvordan jeg sætter dem. Det var rart, at vi også kunne lave sjov sammen midt i alt det alvorlige. Han har sgu gjort indtryk”.    

Nikolaj, 16 år


“Du var god til at gribe nuet. Være der, hvor jeg var, og blive i det. Uden at forsøge at forstå mine ”historiske” sammenhæng. – Jeg behøvede ikke forklarer mit liv, skulle ikke gentage de historier, som jeg har arbejdet med, det meste af mit liv. Du fik mig til at fokusere på følelserne som styrede mig, hvad de gjorde ved mig, og fik mig til at reflektere over, hvad jeg kunne påvirke/ændre, og hvad jeg måtte lade ligge, for at undgå at trække mig selv ned psykisk.”  

Gitte, 55 år (pædagog)